Vovseriet
 

Nyt 2011

Godt nytår - Med årets billede af hundeflokken vil vi, to- og firbenede ønske jer alle et rigtig godt og forhåbentlig skønt og givende nytår. Det eneste vi på forhånd ved er at det sikkert bliver et travlt år. Vi starter ud med at følge et hvalpekuld på nært hold, det bliver sjovt og forhåbentlig vældig lærerrigt - måske er vi heldige selv at få udvidet flokken med endnu en firbenet ven, og hvem ved hvad der mon ellers kommer til at ske? Vi skal ihvertfald have Vega udstillet lidt mere i det nye år, og så skal vi nyde haven når den vågner op fra vinterdvalen.
 
Ha' et fabelagtigt 2012!
 

Glædelig jul - Så er julen vel overstået og i morgen starter et nyt år. Det er slet ikke til at forstå hvor tiden bliver af! 2011 har været et travlt år, både jobmæssigt og på hundefronten. Lige nu sidder vi og venter på en hvalpefødsel, som trækker lidt i langdrag. Vi skal observere et hvalpekuld i forbindelse med uddannelsen, og har været så priviligerede at få lov til også at være med til fødslen. Nu venter vi bare på hvalpene :-)

 

Dagligdagen har overmandet os -  Jeg sidder i Pernilla-stolen og nyder min torsdag eftermiddag. Udenfor skinner solen, men himlen er ildevarslende sort. Hundene sover, kommer af og til lige forbi for at tjekke at det faktisk KAN passe at jeg sidder helt stille, og stadig er her. Det er lige godt utroligt som man kan gå fra 1.gear til 6.gear bare sådan uden videre varsel. Når man har holdt 5 ugers ferie, bliver man godt nok lige mindet om hvor meget man fylder sin hverdag med, både i forhold til arbejde og fritid. Nærmest fra den ene dag til den anden er der fuld fart på igen.
Vores engagement i Spanielklubben, Region Midtjylland og på Bernerpladsen i Hinnerup griber efterhånden om sig. Vi fungerer som trænere begge steder, og træner vores egne hunde på Rednings- og eftersøgningsholdet på Bernerpladsen. Cosmo træner jeg desuden på konkurrencelydighedshold i DCH-Risskov, så der er rigtig meget HUND på programmet.
Sidste weekend startede vi uddannelsen til træner og adfærdsterapeut v. Alpha Hundeadfærdscenter.  Det bliver en succes kan jeg mærke helt ud i storetåen :-)  
Kan du have en fortsat skøn september.
 
 
Hverdag igen.... - Så kom hverdagen snigende igen efter en skøøøøn lang sommerferie.
Vi startede ferien i Paris, World Dog Show var den direkte årsag til dette. Vi havde heldigvis valgt at holde en del af ferien der, nu vi var der alligevel. Vi boede på en campingplads i den østlige del af byen,
med god bus og Metro transport ind mod
byen. Vi fik udforsket Paris, nydt den helt specielle Pariser stemning, spist en masse crepes og baguettes og drukket dejlig rødvin.
World Dog Show, var ikke den store oplevelse, Vega var deprimeret og spiste praktisk talt ikke de 10 dage vi var afsted. Straks vi kom hjem igen, til resten af flokken, begyndte hun igen at spise. Hun er bare ikke vant til at være alene hund, og havde det tydeligt ikke godt uden brødrene :-)    Men sammenlagt havde vi en super dejlig ferie.
Søndervig blev besøgt, men vejret var ikke fantastisk til strand og terrasse, så efter en uges tid kørte vi hjem til Voerladegård og haven som trængte til en omgang kærlig pleje.
Nu er vi begge startet på job igen, hundetræningen er igang, og i starten af september starter vi begge på 3.årig udd. til "Professionel hundeinstruktør og adfærdsterapeut". DET bliver meget spændende! En ting er helt sikkert.....vi kommer ikke til at slide stoffet af den nye sofa lige foreløbig.
 
Ny hjemmeside - Har brugt nogle dage sidst i ferien på at lave ny hjemmeside. Kig dig omkring :-)

Tjubang - så gik der ½ år uden vi fik set os om og vi står snart midt i april. Vi har nydt de sidste 3 forårsdage med omkring 20 grader med masser af arbejde i haven - stort og småt, hårdt og afslappende. Vi er ikke færdige med forårsklargøringen, men det når vi i påsken, og så kan foråret godt komme rullende med varme og sol.

Efteråret skred afsted og blev slugt af den lange kolde vinter, som næsten ingen ende ville tage.......dejligt da først kulden slap sit evendelige tag i os. Vi har begge haft meget at se til på jobbene - alt for meget indimellem....

Hundene har det godt og flokken fungerer. Pfante fylder 8 år d. 17 april og Cosmo følger efter d. 19 med 7 år - tænk at vi har haft dem så længe.....det er ikke til at fatte. Vegas 1 års fødselsdag blev fejret d. 21 marts med brunch og lækkerier. Pfante har bøvlet med halthed i vinter - dels lidt rygproblemer og sikekrt også aldersbetinget, så vi har taget mange hensyn til ham. Han er pt haltfri efter go og kærlig behandling hos Christian Hembo (www.moonsisters.dk). Vi har trænet hele vinteren - på spor og redningshold i Hinnerup og spor i skovene da først sneen forsvandt fra skovbunden, så hundene er i form og klar til den nye sæson. Vi er begyndt på konkurrencehold i DcH Risskov med Cos og Vega, og er i fuld gang med mål og delmål for sæsonen..... Vega er endnu utrænet i lydighed så hun begynder fra scratch......

Vi har udstillet Vega nogle gange med fine resultater - hun er endnu så ung og ufærdig, men udviklingen går den rette vej og kritikken tyder godt. Vi tager hende med til verdensudstillingen i Paris til sommer hvor hun står i juniorklassen - det bliver spændende at følge hendes udvikling fremover. Hun er iøvrigt en skøn tøs med en kærlig og humørfyldt personlighed og vi elsker hende højt - "selskabstøsen". Hun snakker vældig meget og indimellem bliver det for meget for os alle......så sender vi hende i haven for at jagte sommerfugle - og snart kommer hun glad og smilende tilbage med det frækkeste udtryk - "jeg er super sej"..... hende skal I møde.

Påskeferien ligger forude - det er tiltrængt med pause og tid til stort og småt. Go påske derude.

Sys og Ann Vad Steffensen | Landsbækvej 90, 8450 Hammel - Danmark | Tlf.: 29472250 | ann@horex.dk