Vovseriet
 

Nyt 2013

Som tiden dog flyver afsted - Hvalpene er nu alle flyttet hjemmefra. Det var en skøn oplevelse, og man undres over den fart der er på sådan nogle hvalpes udvikling.
Sommerferien blev indtaget ligesom hvalpene begyndte at flyve fra reden. Den sidste hvalp var med i sommerhuset i en uges tid, til stor glæde for alle - dejligt at få lidt ekstra tid til at nyde :-)
Sommeren får topkarakter i år, præcis sådan noget vejr som man drømmer om når man er ved vesterhavet - solskin, varme, god vind, rent vand, bølger og blik stille vand i 14 dage. Smukt beskriver vist bedst årets sommerhusferie. De fleste måltider blev indtaget udenfor og badetøjet blev aktivt brugt. 
Cavalier King Charles hvalpe i Vovseriet
Søndag aften d. 5 maj gik Vega´s fødsel igang. Opblokningen var tilsyneladende nem for hende. Vi konstaterede at hun gravede lidt i løbet af søndagen og at hun prustede en smule. Men det kom en smule bag på os, da vandet pludselig gik, og den første hvalp kort tid derefter kom til syne. Vi var klar, hvalperummet var klar, og Fritz den førstefødte kom til verden i hvalpekassen. Ann havde netop tændt op i grillen, og jeg havde tændt for kartoflerne......... Fødslen resulterede i 7 velskabte babyhvalpe - 4 til et boyband og 3 til en tøseklub. Hannerne vejede ml. 221 og 272 gr. og de 3 tæver ml 196 og 250 gr. Det var en forholdsvis let fødsel - overstået på 4 timer, og både Vega og hvalpene trives og har det rigtig godt. De tager alle fint på og har her på 2. dagen alle forøget deres fødselsvægt med 1/5 del. Sys holder barsel. Se mere under hvalpe.
 
Den svære afsked - Natten mellem d. 27. og 28. december 2012 blev Cosmo aflivet. Epilepsien som han havde levet med siden september 2008 vandt til sidst. Han fik flere anfald efter hinanden, og det sidste og kraftigste kom han aldrig ud af igen. I samråd med dyrlægen, som forgæves forsøgte at få ham ud af kramperne, valgte vi at sige farvel til ham. Han var et fantastisk lille væsen, og han og hans skøre påfund er uendelig savnet her hos os i Vovseriet. 
If I was given one single flower for every time I think of you, I could walk forever in my garden.
 
Sys og Ann Vad Steffensen | Landsbækvej 90, 8450 Hammel - Danmark | Tlf.: 29472250 | ann@horex.dk